Ingen Børnefødselsdag uden en Skattejagt! Børnene kræver simpelthen, at der er en skattejagt til børnefødselsdagen, og den skal helst være sjovere og vildere end sidste år. Og lad os bare være ærlige, vi får jo først arrangeret den i sidste øjeblik, og så kan det være svært at være kreativ. En skattejagt skal altid tilpasses; forholdene den skal leges under, alderen på børnene, hvor mange børn der er, om det er drenge, piger eller blandet, indenfor eller udenfor osv osv. Nærværende er derfor heller ikke en færdig opskrift på en skattejagt, men snarere et oplæg til inspiration, så du kan lave din egen udgave.
Det essentielle i en skattejagt, er at skatten skal findes, og for at finde den, skal der løses nogle opgaver undervejs. Typisk fører løsningen af en opgave videre til den næste opgave. Hvor mange opgaver der skal være, inden de finder skatten, afhænger af hvor store børnene er, og hvor lang tid der er til rådighed.
Ideer til opbygning kunne være, at løsning af hver opgave:
  ... giver en del af et kort. Når alle opgaver er løst, har man hele kortet, og skatten kan findes
  ... giver et bogstav. Når man har alle bogstaverne, samles de til et ord, der fortæller hvor skatten er gemt
  ... giver en del af en rebus. Når man har hele rebussen, løses den, og man ved hvor skatten er gemt
 
Hvor skal man så gemme delopgaverne. Ja, ideer dertil kunne være:
  ... Gem opgaven under bilen, og få så børnene til at flytte den, se Træk Bilen.
  ... Put sedlen (sammen med andre stykker papir) i balloner og pust dem op, se Spring Balloner.
  ... Fyld trillebøren med sand, og put mønter deri. De skal finde alle mønterne, for at købe næste opgave
 
 
Man kan brænde skattekortet lidt i kanten, så det ser gammelt og hemmeligt ud. Man kan også få skattekortet til at se gammelt ud, ved at stryge det over med et stykke vat dyppet lidt i kaffe. Stryg skattekortet over flere gange, og brug en hårtørrer til at tørre det ind imellem. Man kan også laminere kortet, hvis vejrudsigten peger i retning af regn.
 
 
Hvis skattejagten er til børn i børnehave alderen, så se evt Foto Skattejagt for Børnehavebørn istedet.
 
 
Det er en leg, som kræver lidt overvågning fra en voksen, så man sikrer, at alle kommer med