Klappe Rytmer Leg for Børn

 

Klappe Rytmer Leg

Børn synes det er sjovt at klappe rytmer. Det er samtidig meget lærerigt. For det første stimulerer det motorikken, for det andet træner det den rytmiske og musiske intelligens. Og da den musiske intelligens tit følges med den matematiske intelligens, så mener nogle, at det at stimulere det ene også gavner det andet. Det får de 2 hjernehalvdele til bedre at arbejde sammen. Læs f.eks denne artikel af hjerneforsker Ann E. Knudsen.

Denne leg går ud på, at man skiftes til at klappe en rytme, som den anden skal gentage. Først klapper den voksne en rytme, som barnet skal kopiere. Derefter klapper barnet en rytme, som den voksne skal gentage.

 

 

Forberedelse

Legen kræver ingen forberedelse, og udmærker sig ved at kunne leges som afledningsmanøvre. I bilen, når køreturen bliver for lang. Når man venter på bussen. Mens man sidder ved bordet, efter måltidet. Osv.

 

 

Variationer

Rytmerne kan gøres sværere, ved at gøre dem længere og/eller gøre dem mere komplicerede rent rytmisk. Det kommer helt automatisk. Man kan også bruge betoningen, det vil sige, klappe nogle slag hårdt og højt, mens andre klappes mere stille.

Der findes også masser af musik, som egner sig til at klappe med på. Prøv f.eks Queen med nummeret: We Will Rock You

 

 

Start med bare at lave de 3 klap. Når børnene har styr på denne rytme, så lad de 2 klap være slag på lårene, og det tredie et rigtigt klap. Den sidste variation kan være at de 2 første klap i stedet stampes med fødderne, efterfulgt af et rigtigt klap.

 

 

 

 

Tilpasset søgning