Et anagram er et (eller flere) ord, hvor bogstaverne er byttet om, så de giver et andet ord eller mening. Tag f.eks ordet "step". Det er et anagram for "pest". Tilsvarende er "Le ost" anagram for "Stole".
 
 
 
 
Det kan være lidt svært at lave rigtige anagrammer. Legen kan derfor afslappes lidt, så anagrammet (det man viser) må bestå af flere små ord, som måske ikke alle er helt "rigtigt" stavet. Endelig kan man også acceptere, at anagrammet bare er bogstaverne i det ord der skal findes, men i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. F.eks "tnvier" for "vinter".
 
 
En stiller opgaven, ved at skrive den ned på et stykke papir. De andre deltagere har deres eget papir, og skal sidde lidt fra hinanden, så de ikke kan se, hvad hinanden skriver. Den der først gætter ordet, får lov til at stille den næste opgave.
Generelt skal man ikke bruge for mange bogstaver, så bliver det for svært.