Hjemme hos os, er det noget børnene selv efterspørger. Og det er ikke kun vores egne børn, det er også alle dem der kommer på besøg. Børnene elsker at prøve sig frem, og man må være forberedt på, at de forventer at man vil smage på det, når de stolte kommer med en ny blanding. Som Jacob fyrede af: Du ved jo ikke om du kan lide det, før du har smagt på det. Det siger du selv! ... og det er jo så sandt. Men det slår hårdt, når man bliver ramt af sine egne udtalelser.
Konseptet i legen er, at man tager alt muligt og blander, for at se hvordan det smager. Forslag til ting der kan bruges: Citroner, lime, appelsiner, yoghurt, mælk, saft, juice, kokosmælk, kakaomælk, kakaopulver, sukker, syltetøj. De skal nok selv finde på flere ting, som de går på opdagelse i køleskabet mm
Legen hjælper børnene med at udvikle deres smagssanser. Og det er faktisk lidt interessant at diskutere med dem, hvad det smager af. Det er tydeligt, at de ikke smager det samme som vi voksne, og noget af dette skyldes selvfølgelig, at de ikke har fået udviklet alle smagssanserne endnu.
 
 
Der er ingen forberedelse
 
 
Det var Sebastian Klein der indførte begrebet Ulækker-Madder, så egentlig er det vel hans skyld alt sammen.
Vi har nogle gange frosset substansen ned. Her kan man enten lave is, hvis man har forme til det, eller man kan bruge isterningebakkerne til at lave is bolcher
 
 
Det kan være en god ide med lidt opsyn fra en voksen. Køkkenet er temmelig brugt bagefter, men med lidt hjælp kan de godt selv rydde op. Det er en god udendørs aktivitet, når vejret er til det.